"Det har jeg da helt glemt at jeg også kan"

2019-09-12

"Det har jeg da helt glemt at jeg også kan"

I ugens løb har jeg haft mulighed for at få ny inspiration og gøre noget andet end jeg plejer.
Og sammen med en masse andre fantastiske og dedikerede kvindelige iværksættere, som alle hver især har et felt de brænder for, så meget faktisk, at de har besluttet at gå linen ud og gøre det til deres levevej. 
Nogle har været i gang i flere år og andre, i den helt spæde opstart.

Det var en intens dag, hvor vi hver især fik "holdt spejlet" op foran os - på os som individer, vores forretning, men også på vores produkter.

I forløbet går det pludselig op for min sparrings makker, at hun har noget erfaring og baggrund, som er i fin relation til det produkt hun allerede tilbyder sine kunder og som kan gøre at hun kan udvide sit koncept.

- "Det har jeg da helt glemt at jeg også kan", sagde hun.

Har du også erfaringer som du har glemt alt om?

Måske tillægger du det ingen betydning, men det kan være afgørende i et jobskifte eller endda i et karriereskift. Eller som i dette tilfælde for dine produkter og din virksomhed.

Måske har du talenter som du ikke har fortalt til andre?

Potentialer som du ikke har fået arbejdet videre med, som er lagt på hylden, til engang når ..?

Visk talen ren, start forfra, vær modig og se på dig selv fra en ny vinkel. Hvad mon det kan føre til?