Det kan være fængslende skræmmende at skifte job ..

2019-10-08

Artikel uden billeder:

Det kan være fængslende skræmmende at skifte job

Så meget faktisk, at du slet ikke får gjort noget ved det
Men har du overvejet alle de positive fordele, når du handler på det ..?

Kender du det, når du overvejer et jobskifte?

Og du har fundet en jobannonce som matcher lige præcis det område og de opgaver du gerne vil arbejde med fremadrettet. Du bliver helt fyldt med glæde i kroppen, bare ved tanken om at få lige præcis det her job.

DET HER vil du VIRKELIG gerne!

Men så sker det!

Inden du får set dig om, har små bekymrings soldater marcheret lige ind, midt i din glæde og peger på alle årsagerne til hvorfor du ikke skal søge det job.

De er SÅ irriterende og peger på ting som:

  • jeg får det ikke alligevel, så det kan ikke betale sig, at bruge tid på det
  • jeg opfylder ikke alle stillingens krav
  • jeg er for gammel, for uerfaren ..
  • det passer dårligt med et jobskifte lige nu
  • det går da okay i det job jeg allerede har

Og det værste er at de faktisk får dig overtalt, du tror på det. Og så sker der absolut ingenting.

Alle dine gode intentioner er faldet til jorden og du forsætter din daglige trummerum. Det er da også meget nemmere.

Egentlig kommer det ikke bag på dig. Bekymrings soldaterne kommer faktisk tit marcherende og ødelægger din lykkelige stund.

Men bare rolig, de er slet ikke farlige i virkeligheden. Det er bare din hjerne der helt automatisk prøver at passe på dig og reagerer på det der er ukendt, og som er udenfor din tryghedszone.

Men skal det altid sabotere nye muligheder?

Nej, vel? Næste gang du står i en lignende situation, så giv plads til dine bekymringer og anerkend at de er der.

Det er okay at være bange og usikker på det der er nyt.

Men bagefter, så prøv og visualisere for dig selv, hvordan det vil være at starte på det nye job. Fokuserer på alt det positive og mærk det.

Skriv eventuelt dine oplevelser ned. Blot i tilfælde af, at du får besøg af bekymringerne og de endnu engang får dig overtalt og sår tvivl hos dig.

De gode fordele ved et jobskifte kan for eksempel være:

  • en ny frisk start med nye opgaver
  • bedre trivsel

  • personlig og faglig udvikling

  • et andet og måske bedre arbejdsmiljø

  • nye kollegaer

Blæs på de marcherende soldater og søg jobbet alligevel.