Du har mødt en, som du simpelthen ikke bryder dig om ..

2020-01-28


Du har mødt en som du simpelthen ikke bryder dig om og endnu værre er det - én som du tilbringer rigtig meget tid sammen med.

I arbejder nemlig på samme arbejdsplads og uheldigvis endt i samme team.

Kender du den oplevelse og den følelse det giver dig?

Dejligt for dig. Du har nemlig lige nu muligheden for, at lære noget om dig selv.

De mennesker som du møder på din vej og især dem som provokerer dig, irriterer dig, gør dig jaloux mv., har en vigtig læring til dig og om dig selv.

- Hvis du altså tør og undersøge det med et åbent hjerte og nysgerrigt vil kigge indad.

De repræsenterer nemlig noget, som du selv mangler eller som du i en periode har undertrykt eller ikke har fået udviklet videre på. Og så er der selvfølgelig bare dem vi ikke deler de samme værdier med, bevares.

  • Måske synes du, at vedkommende bare er for meget, men måske er du for lidt?
  • Personen kan også være alt for "firkantet" i din optik, men er der steder i dit liv, hvor du ikke har fået sat dine grænser?
  • Det er da også irriterende at, han eller hun igen skal ud og rejse, og igen beder om fri fra arbejde. Men måske handler det om, at du bør få prioriteret dig selv bedre?


Inden du bliver alt for irriteret, vred osv. på personen og det munder ud i en voksende konflikt i jeres relation. Så prøv og kig indad.

Hvad er det, der netop trigger dig ved den her person?