Ekstrovert

2019-12-17

Ekstroverte taler samtidig med at de tænker og får derfor nogen gange sagt noget uheldigt, som støder andre på manchetterne. Det er ikke med vilje og betyder nødvendigvis ikke at de er arrogante. 
De tænker bare højt og udvikler deres tanker i samspil med andre. 

De elsker at være i fokus og har det som en fisk i havet, ved sociale arrangementer.
Ekstroverte bliver drænet ved for meget alene tid og som kan medføre ensomhedsfølelse.

Eksempler på ekstroversion kan for eksempel være:

Du kaster dig lynhurtigt ud i nye situationer og tager beslutter forholdsvis hurtigt

  • Du er åben og deler gerne ud af dine tanker, og i fortællingen bruger du meget dit kropssprog og ansigtsudtryk
  • Du elsker at være i fokus, og er dygtig til smalltalk. Samtidig har du en evne til at virke, som om du ved mere om emnet, end du i virkeligheden gør
  • Du kan godt komme til at afbryde andre, men det er blot fordi, du bliver optaget af emnet
  • Du kan have tendens til at skifte emne midt i en samtale. Du kan derfor blive opfattet som værende flyvsk, at have en samtale med. Eller give den anden det indtryk, at emnet ikke interesserer dig, men det kan også være fordi du kigger væk når du lytter
  • Du fortrækker helt klart, at kommunikere mundtligt
  • Du lader op og får din energi ude fra, ved at være social
  • Du er udadvendt, elsker at møde nye mennesker og at netværke
  • Du har nemt ved at finde venner og du betragter også de fleste mennesker, som dine venner
  • Du elsker storrumskontorer, selvom det kan være svært at koncentrere sig om egne opgaver. Du kan nemt blive distraheret

Råd:

Ekstroverte har et højt aktivitets niveau, og har ofte gang i flere projekter på en gang. Bagsiden er, at de med deres høje tempo ikke får lyttet til den "indre stemme", når tempoet går alt for stærkt og stress signaler prøver at trænge igennem.
Så øv dig i at have pauser, uden forstyrrelser og støj.

________________________

Mennesker er mere nuancerede end som så. Man kan f.eks. være introvert og meget talende eller ekstrovert og meget reserveret i sin adfærd. 

Det er kun det forhold, at det er den ene eller den anden mekanisme der dominerer, som udgør typen. Og befinder du dig i midten af disse to typer, så er du det man kalder ambivalent.