Lyst er powerfyldt

2020-01-23

Lyst er en powerfuld drivkraft
- og derfor holder dit nytårsforsæt heller ikke

Hånden på hjertet - holder du stadig dit nytårsforsæt?

For at være ærlig sprang jeg let og elegant mit nytårsforsæt over denne gang.

Jeg tror ikke rigtig på nytårsforsætter.
Jeg tror på målsætninger der kommer af lyst, på alle tider af året og ikke mindst, når jeg er klar.

Lystbetonede målsætninger er så meget nemmere at indfri.
Simpelthen af den årsag at du gør det af lyst og fordi de giver meget mere mening.

Når du arbejder ud fra en oprigtig lyst mod dit mål, er det med passion og en meget lettere energi, end når du gør noget, som i virkeligheden stammer fra udefrakommende forventninger og krav.

Vores hverdag er allerede fyldt op og for nogen helt til kanten - med krav, ting vi skal og forventninger. Enten vores egne forventninger til os selv, fra vores omgivelser og de forventninger, som vi tror vores omgivelser har til os, men egentlig aldrig er blevet italesat.

Så har du valgt dit nytårsforsæt ud fra din lyst og dit hjerte eller fordi du burde .. ?
Mærk efter og hvis det er, så må du hjertens gerne justere din målsætning for år 2020.

Jeg stemmer for målsætninger der kommer af LYST og på alle tider af året. 
Hvad med dig?